§ 1 1.
Foreningens navn er: Gørlev
Motionscenter.
2. Stiftet
d. 17. august 2005.
3. Hjemsted:
Gørlev.
§ 2 1. Foreningens
formål er at fremme, stimulere og udvikle motionstræning på lokalt plan, og
gennem seriøs og saglig undervisning/vejledning at skabe interesse i
befolkningen, for et bedre fysisk og herigennem psykisk velvære, samt at fremme
et socialt samvær for alle medlemmer. Foreningen ønsker, at medlemmerne
repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen.
§ 3 1. Som
medlemmer kan optages alle over 14 år, såfremt de vedkender sig nærværende
vedtægter. De 14 til 16-årige skal ved indmeldelsen have forældrenes samtykke,
eller indgå i en aftale med en skole, der har ansvaret for træningen.
2.
Træning og ophold foregår på eget ansvar.
3. Medlemmer kan skrives på venteliste, hvis
bestyrelsen på et tidspunkt finder det hensigtsmæssigt ikke at optage flere
aktive.
4. Handel
af enhver art er forbudt i motionscentrets område, dog kan bestyrelse
dispensere fra dette ved særlige lejligheder.
5. Bestyrelsen
kan udelukke et medlem, når den finder grund dertil. Det udelukkede medlem kan
skriftligt anke kendelsen, der behandles på førstkommende generalforsamling.
6. Betales
kontingentet ikke rettidigt, betragtes dette som en udmeldelse.
§ 4 1.
Foreningen er medlem af DGI, og
dermed Anti Doping Danmark, og overholder den til enhver tid gældende
dopingpolitik.
2. Det betyder bl.a., at medlemmer af foreningen
er forpligtiget til på forlangende at blive testet af Anti Doping Danmark for
indhold af doping ved dopingkontrol i foreningen.
3. Registreres
der indhold af forbudte stoffer i prøverne, eller nægter man at lade sig teste,
medfører dette omgående bortvisning og permanent eksklusion af foreningen og af
DGI, uden refundering af betaling for træning.
§ 5 1. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der
vælges på den ordinære generalforsamling.
Valgbart
er ethvert medlem. Valget gælder for en 2-årig periode.
På
lige år er 2 bestyrelsesmedlemmer på valg, ulige år er 3 bestyrelsesmedlemmer
på valg.
Bestyrelsen konstituerer sig på det
førstkommende bestyrelsesmøde med:
Formand
Næstformand
Kasserer
Sekretær
1
bestyrelsesmedlem
§ 6 1. Bestyrelsen er ansvarlig for:
- at
varetage kontakten til lokale myndigheder, landsdækkende sammenslutninger og
foreningens medlemmer.
- at
fastsætte foreningens medlemskontingent og priser for træning.
- at
det kun er medlemmer med en åben personlig brik der opholder sig i
motionscentret. Hvert enkelt medlem skal selv aktivere adgangskontrolsystemet.
Hvis et medlem lukker en anden person ind, kan det betyde udelukkelse fra
motionscentret, uden refundering af betaling for træning.
- at der
kan tilbydes instruktørbistand.
-
at
lokalerne er røgfrie, og der opsættes skiltning om dette.
-
-
at
lokalerne ikke benyttes til indtagelse af alkohol. Ved særlige lejligheder kan
bestyrelsen dispensere fra dette.
2. Bestyrelsen fastsætter selv en
forretningsorden.
3.
§ 7 Økonomi
1.
Foreningens
regnskabsår følger kalenderåret. Regnskab og budget forelægges på general-
forsamlingen.
2. Indmeldelse
og udmeldelse i foreningen sker til foreningens kasserer.
3. Foreningens
medlemmer og bestyrelsesmedlemmer har, ud over moralsk forpligtigelse ikke
nogen økonomisk forpligtigelse over for foreningen ud over egen kontingent.
4. Foreningens medlemmer og bestyrelsesmedlemmer
har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art.
§ 8 Generalforsamling
1. Generalforsamlingen er foreningens højeste
myndighed, den afholdes hvert år i marts måned, og bekendtgøres med mindst 14
dages varsel, på foreningens opslagstavle og hjemmeside.
2. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være
formanden i hænde senest 15. februar.
3. Stemmeret
- kræver at man har været medlem i mindst 3 måneder før generalforsamlingen.
4. På
generalforsamlingen afgøres sager med almindelig stemmeflertal, (over
halvdelen) dog kræves til udelukkelse af et medlem samt ændringer af disse
vedtægter, at mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer er for forslaget.
5. Vedtægtsændringer
kan ske på enhver generalforsamling.
6. Der
føres protokol over vedtagne beslutninger.
7. Der
kan ikke vedtages noget under punktet eventuelt.
§ 9 Dagsorden
1. Den ordinære generalforsamling har følgende dagsorden:
1.
Valg
af 2 stemmetællere
2.
Valg
af dirigent
3. Aflæggelse af beretning
4. Forelæggelse af det reviderede regnskab samt
budget
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af:
a. 2 bestyrelsesmedlemmer lige
år. (3 bestyrelsesmedlemmer ulige år)
b.
2 suppleanter (på
valg hvert år)
c.
2 revisorer (vælges på skift hver andet år)
d.
1 revisorsuppleant (på
valg hvert år)
7. Eventuelt
§ 10 1. Ekstraordinær
generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det
fornødent, eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer stiller skriftligt
krav herom med forslag til dagsorden.
2. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes
senest 4 uger efter kravet herom er modtaget. Den skal varsles i lighed med
ordinær generalforsamling, med angivelse af begrundet dagsorden.
§ 11 1. Foreningen
tegnes ved underskrift af formanden og kasserer, og i kassererens fravær af
formanden og et bestyrelsesmedlem i forening.
2. Dispositioner der vedrører foreningens formue,
f.eks. køb, salg eller pantsætning af fast ejendom samt optagelse af lån,
tegnes af den samlede bestyrelse.
§ 12 1. Foreningen
kan kun opløses, når 2/3 af deltagerne i to på hinanden følgende
ekstraordinære generalforsamlinger stemmer herfor.
2. Ophører
foreningen med at eksistere, tilfalder foreningens aktiver ungdomsarbejdet i
Gørlev og omegn, efter den afgående bestyrelses beslutning.
Således vedtaget på
generalforsamlingen den, 7. marts 2016
Dirigent: Svend Erik Autsen